Håndværkerliv – fra Fagenes Fest til EuroSkills

Da Herning skulle have bygget sin første offentlige bygning for mindre end 200 år siden, var der ingen håndværkere til at klare den opgave. Siden er der sket meget. Håndværkslivet har forandret sig, og det har uddannelserne og fejringerne også.

Tirsdag 7. oktober fortæller Kurt H. Jørgensen om den udvikling i et foredrag, som spænder fra Jens Vejmand over Fagenes Fest til de nyligt afholdte EuroSkills.

Før og efter foredraget er der mulighed for at se udstillingen Fagenes Fest i Historiens Hus.

Udstillingen tager udgangspunkt i de festlige events i 1940-50’erne, hvor byens håndværkere mødtes i hyggelig kappestrid. Hvor smede og bryggeriarbejdere dystede i tovtrækning. Og husassistenterne løb om kap med koste og fyldte vandspande. I udstillingen er der mulighed for at opleve redskaber fra nutidige og svundne erhverv. Der vil være forskellige stationer med fokus på de enkelte håndværk, og det er muligt for børn og voksne at kaste sig ud i at skabe en tagkonstruktion. Eller måske vil man prøve kræfter med ”at mure” i 1/2 stensløberforbandt i det lille murerhjørne.

Foredraget afholdes af Historisk Forening for Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.

Entre: kr. 50 for medlemmer af Historisk Forening og Museumsforeningen, kr. 100 for øvrige deltagere. 

Tilmelding skal ske på Museum Midtjyllands hjemmeside: https://museummidtjylland.dk/kalender/

Dato

07. okt 2025
Expired!

Tid

19:00 - 21:00

Læs mere

Tilmelding

Sted

Historiens Hus
Museumsgade 32, Herning

Arrangeret af

Historisk Forening for Herning Kommune

Medarrangør

Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning
Museum Midtjylland
Website
https://museummidtjylland.dk/kalender/
Tilmelding