Nyt fra arkæologerne

Traditionen tro slutter vi året med, at Museum Midtjyllands arkæologer fortæller om nogle af årets vigtigste fund og undersøgelser. Vi inviterer til en aften, hvor arkæologerne vil give os et indblik i deres aktuelle arbejde samt dele deres tanker før, under og efter udgravningerne. Der bliver også mulighed for at komme helt tæt på nogle af de flotte fund.

Museets arkæologer har i 2025 foretaget forundersøgelser på 2 store traceer i forbindelse med anlæggelsen af Rute 15 og en naturgasledning. Begge traceer løber gennem områder med begrænset byggeaktivitet. Det betyder, at vi bevæger os ind i et arkæologisk landskab, vi endnu ikke kender så godt. Arkæologerne stødte blandt andet på såkaldte hulbælter, kilometerlange bånd af tætliggende huller, som prægede landskabet for omkring 2.500 år siden. Disse områder skal nu undersøges, og arkæologerne fortæller om deres overvejelser og planer for arbejdet.

Året har også budt på nogle overraskende enkeltfund. De fleste stammer fra bronzealderen og gemmer på både sjove historier og ny viden.
Kom og vær med til en inspirerende og hyggelig aften, hvor vi ser tilbage på arkæologernes år og kigger frem mod næste års spændende projekter.

Der bliver tid til en pause, hvor Museumsforeningen serverer kaffe og æbleskiver.

Deltagerpris: 50 kr. for medlemmer af Museumsforeningen, Historisk Forening og Klosterlund Museumsforening. 90 kr. for ikke-medlemmer. Kaffe og æbleskiver er inkluderet i prisen.

Tilmelding: På Museum Midtjyllands hjemmeside: www.museummidtjylland.dk

Betaling: Ved indgangen, enten kontant eller MobilePay til 16597.

Dato

03. dec 2025
Expired!

Tid

19:00 - 21:00

Læs mere

Tilmelding

Sted

Tekstilmuseet
Vestergade 20, Herning

Arrangeret af

Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning

Medarrangør

Museum Midtjylland
Website
https://museummidtjylland.dk/kalender/
Historisk Forening for Herning Kommune
Tilmelding