Nyt fra arkæologerne

Museum Midtjyllands arkæologer vil onsdag d. 6. december fortælle om de mest interessante af de fund og udgravninger, som de har beskæftiget sig med i det forløbne år.

Helt aktuelt udgraves der nu en plads ved Snejbjerg, hvor der både er fund fra stenalder, jernalder og renæssance – hvor vi kan følge gården ”Munksgård” helt tilbage til 1300 årene.

Aftenens fokus kommer dog også til at ligge på nogle af museets forskningsprojekter. Der er rigtig god nyt at fortælle om det vigtige projekt ved Hedegård (syd for Ejstrupholm), hvor der nu er kommet midler til bearbejdningen af gravpladsen og ikke mindst nye udgravninger til sommer.

Men der er flere interessante fund og resultater som arkæologerne netop nu arbejder videre med. Publicering af nogle af vores bopladser fra ældste stenalder, sværdet fra Aulum, nogle af de ældst kendte graveredskaber af jern som er fundet ved Vildbjerg og meget mere. Endelig skal vi høre om de fund, som museet har fået tilbage fra konservering, og der bliver nok mulighed for at kigge nærmere på et udvalg af dem.

Det bliver en spændende aften, og der bliver også tid til en pause, hvor Museumsforeningen serverer kaffe og æbleskiver.

Arrangementet sker i et samarbejde mellem Historisk Forening for Herning Kommune, Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.

Pris: kr. 90,- (kr. 50,- for medlemmer af Museumsforeningen for Museum Midtjylland Herning samt Historisk Forening for Herning Kommune). 

Tilmelding er nødvendig og skal ske via Museum Midtjyllands hjemmeside.

 

Dato

06. dec 2023

Tid

19:30 - 21:30

Sted

Historiens Hus
Museumsgade 32, Herning

Arrangeret af

Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning

Medarrangør

Museum Midtjylland
Website
https://museummidtjylland.dk/kalender/
Historisk Forening for Herning Kommune