Lynchningen på Store Marked 1825

På Store Marked i Gjelleruplund i 1825 overfaldt en ophidset hob toldforvalter Erik Lund fra Holstebro. Ifølge en folkelig fortælling blev tolderen dræbt, uden dog at nogen kunne straffes. – Kom det så vidt? Hvad siger de skriftlige kilder?

Her i 200-året for begivenheden afholdes i Historisk Forening foredrag ved historikeren Niels Henrik Thormann. Han stødte på de ellers ukendte dokumenter om den dramatiske episode under arbejdet med bogen ”Hernings Grundlæggelse” om herredsfoged J.C. Landt og Hammerum Herreds første tinghus.

I foredraget tegnes et billede af markedet, der var en folkefest også i krisetid. Vi møder den emsige tolder i sammenstød med en impulsiv modehandlerske og en ophidset folkemængde; og vi møder slagsbrødre og godtfolk i en markedsstemning noget påvirket af snaps. Og den komplicerede retssag, der fulgte – kunne den nye herredsfoged rede trådene ud?

Hvad var det for en tid, mange spørgsmål dukker op og søges besvaret: Druk? – Lovløshed? – Kvindesag? – Guldalder?

Entre: kr. 50 for medlemmer af Historisk Forening og Museumsforeningen, kr. 100 for øvrige deltagere. 

Tilmelding skal ske på Museum Midtjyllands hjemmeside: https://museummidtjylland.dk/kalender/

Dato

05. nov 2025
Expired!

Tid

19:00 - 21:00

Læs mere

Tilmelding

Sted

Historiens Hus
Museumsgade 32, Herning

Arrangeret af

Historisk Forening for Herning Kommune

Medarrangør

Museum Midtjylland
Website
https://museummidtjylland.dk/kalender/
Museumsforeningen for Museum Midtjylland
Herning
Tilmelding