VI HAR STADIG LEDIGE PLADSER.
Historisk Forenings årlige udflugt går denne gang til Christiansfeld, som i 2015 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Turen foregår søndag 14. juni med afgang fra Markedspladsen kl. 9.00 og hjemkomst ca. kl. 18.
På udturen er der kaffe og rundstykke samt en introduktion til dagen. Første stop er Genforenings- og Grænsemuseet ved Christiansfeld, hvor vi får en gennemgang af Sønderjyllands historie og genforeningen i 1920. Derefter er der mulighed for at se museets spændende udstilling samt en særudstilling om Genforenings-kongen Christian X.
Efter museet spiser vi frokost i Ølkælderen i Christiansfeld: pølsebord med hjemmebagt brød og en ½ liter fadøl efter eget valg.
Efter frokost er der en guidet rundtur på 1 ½ time i Christiansfeld, hvor vi hører byens historie og bl.a. besøger Brødremenighedskirken og kirkegården, Gudsageren.
Vi slutter af med kaffe og honningkage. Vi forventer at være tilbage i Herning ca. kl. 18.00.
Pris: kr. 575 inkl. bus, entre, rundvisning, frokost og kaffe. For medlemmer af Historisk Forening for Herning Kommune er prisen kun kr. 475.
Bindende tilmelding senest 8. juni ved indbetaling til Jyske Bank reg.nr. 7620, konto 4001135. Husk at angive navn og mailadresse/tlf. nr.
Mødested: Markedspladsen i Møllegade – afgang kl. 9.00.
Vi lukker for tilmelding, når bussen er fyldt op.