Historisk Forening inviterer til FOREDRAG OG GENERALFORSAMLING
torsdag 27. april kl. 19.00 (bemærk tidspunktet!)
Jørgen Tværmose Andersen fortæller om Kølkær-egnen i 1800-tallet, med
udgangspunkt i den slægts- og lokalhistoriske bog ”Kirsten Marie og
“drengene”. Bogen giver med sin beskrivelse af konkrete skæbner et
værdifuldt bidrag til lokalhistorien omkring Herning, samtidig med at
den viser, hvordan interessen for slægtens historie kan føre til andet
end filer og mapper på computeren.
Jørgens Tværmose Andersen fra Kølkær kan efter at have studeret sin
slægt og sit mellemnavn fortælle en spændende og dramatisk historie om
kvindeliv, fødsel og pludselig død. Børn der tidlig bliver
forældreløse og en stedsøn ved navn Søren Hampen.
Hovedpersonen Kirsten Marie, der blev født 1803 i Frølund, klarede sig
gennem et liv med to ægteskaber og fire fødsler. Hun dør i året 1893 i
byen Kølkær, som en af stedets nybyggere. Hun og hendes anden mand
opdyrkede her et stykke hede og startede med at bygge et hus af og på
den bare jord i året 1842.
Lidt efter lidt blev jorden forbedret, og to af sønnerne fik hver sin
gård på de 100 tdr. land, som forældrene startede med at opdyrke som
fæstere.
De næste hundrede år blev der retableret 69 gårde på heden omkring
Kølkær, der i 1891 fik sin egen kirke. I 1940’erne boede her omkring
3.000 mennesker i de mange brunkulslejer rundt omkring Søby, Kølkær og
Fasterholt, hvor stationerne hurtigt blev vigtige knudepunkter for
transporten af brunkul.
Sted: Herning Friskole, H.C. Ørsteds Vej 68.
Entre: gratis for medlemmer, 50 kr. for andre.
Efter foredraget afholder vi ORDINÆR GENERALFORSAMLING.
Foreløbig dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab & budget
4. Valg af
a. Bestyrelsesmedlemmer:
Finn Nielsen, Erik Martinussen, Jørn Vedel Eriksen og Ole Jørgensen er
på valg for en toårig periode.
Op til 6 kandidater kan vælges
b. Suppleanter: nyvalg.
c. Kritiske revisorer
5. Indkomne forslag, herunder vedtægterne
6. Fastsættelse af kontingent:
Forslag fra bestyrelsen om at kontingentet for almindelige medlemmer
fastholdes uændret på 200 kr. årligt gældende for 2018.
Foreningskontingentet er 1000 kr. og dækker seks eksemplarer af
Herning-bogen.
7. Eventuelt