Torsdag 10. april 2014 holder Historisk Forening ordinær generalforsamling på Herning Friskole. Den finder sted efter foredraget “Kollund på landkortet” – se omtale andetsteds.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Regnskab

4. Valg af

a. bestyrelsesmedlemmer.
Efter tur afgår Wenche Aamodt, Leif Pedersen og Claus Mortensen. Uden for tur afgår C.E. Bundesen. Wenche Aamodt og Leif Pedersen modtager ikke genvalg.

b. 1 suppleant. Efter tur afgår Karen Odgaard.

c. 1 revisor. Efter tur afgår Ole Linå Jørgensen

5. Indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Eventuelt

Som det fremgår af ovenstående bliver der flere ledige poster i bestyrelsen. Jeg vil gerne opfordre Historisk Forenings medlemmer til at overveje at stille op og give en hånd med i driften af én af Hernings store og betydningsfulde kulturelle foreninger.

Arbejdet i bestyrelsen med tilrettelæggelse af den årlige udgivelse Herning-bogen, foredrag og udflugter er en spændende opgave, der giver mulighed for mangeartede talenter: der skal skrives, der skal bogføres, der skal fødes ideer, der skal tales, der skal kommunikeres og meget, meget mere.

Bestyrelsen rummer pt. mange, kreative kræfter, der vil byde nye medlemmer velkommen i et godt og frodigt samarbejde. – Jeg håber du, kære medlem, vil tage udfordringen op og melde dig på banen og sikre foreningen en god og tryg fremtid! Du er velkommen til at henvende dig til mig eller den øvrige bestyrelse, hvis du ønsker nærmere oplysninger.

Med venlig hilsen

Wenche Aamodt