I samarbejde med Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum indbyder vi til en aften med Bitten Damgaard.
I 1950 giftede en ung præstedatter fra København sig med en jysk skjortefabrikant. At dette møde samtidig skulle blive et møde med kunstens verden og i dag har beriget Herning med en uovertruffen kunstskat, havde ingen vel næppe forventet.
Men det skete, da skjortefabrikant Aage Damgaard og hustru Bitten Damgaard, engagerede en lang række kunstnere på Angli-fabrikken i en fremsynet insisteren på, at kunsten kan gøre en forskel, når blot vi har den i øjenhøjde.
I sit foredrag fortæller kunstmæcen Bitten Damgaard om sit liv med kunst, om mødet med utallige kunstnere fra nær og fjern og om kunstens betydning dengang og nu.
Oplev et indlevende og stærkt personligt foredrag om et stykke dansk kunst- og erhvervshistorie i international klasse.
Tid: torsdag 17. september kl. 19.00-21.00.
Sted: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1, 7400 Herning.
Entré: 75 kr. Gratis for medlemmer af Historisk Forening samt Klub Cobra. Tilmelding nødvendig.
Info om billetkøb og tilmelding på www.chpeamuseum.dk