Historisk Forenings udflugt til Flyvestationen i Karup er blevet ændret til søndag 30. maj 2010.

Det er stadig muligt at tilmelde sig turen ved kasserer Leif Pedersen på leif.p@webspeed.dk eller via telefon 97 26 77 33 med opgivelse af medlemsnavn. Da der er begrænset antal pladser, gælder først-til-mølle princippet.

Deadline for tilmeldinger er 17. maj.

Pris per medlem dkk 100.- for frokost. Drikkevarer betales separat.

PROGRAM

9.00: Samlet afgang i chartret bus fra Herning. Mødestedet er P-pladsen ved Kulturellen, Nørregade 7. Der køres bl.a. ad den historiske ‘cementvej’ fra Sunds til Karup

9.30: Ankomst til Karup Airport (KRP) – den civile lufthavn. Kort information om den civile luftfarts udvikling ved lufthavnschef Erik Jacobsen samt lokalhistorisk information om Karup-området ved Niels Peter Nielsen.

10.30: Ankomst til Flyvestationens Hovedvagt, Kølvrå.

Ved Frank Larsen, leder af Velfærdstjenesten,HWKAR, Helicopter Wing Karup:

– besøg ved Flyvevåbnets redningseskadrille
– besøg ved Brand- & Redningstjenesten
– besøg ved Forsvarets Hundetræningscenter

13.00: Frokostplatte i Propel-messen. Drikkevarer for egen regning. Slutter senest kl. 13.45.

14.00: Mulighed for besøg på museet ved Gedhus-vagten, der er indrettet og ledet af Flyvestation Karups Historiske Forening.

14.30 (senest): Afgang med bus mod Herning.

15.00 (ca.): Forventet hjemkomst til P-pladsen ved Kulturellen, Nørregade 7, Herning.

Der tages forbehold for ændringer.