Torsdag 14. april kl. 19.00
Hvad gør en bygning bevaringsværdig? Kan der opstilles objektive kriterier,
eller spiller den personlige smag også ind? Lokalhistoriker Kurt H.
Jørgensen causerer over emnet i forbindelse med generalforsamlingen i
Historisk Forening for Herning Kommune.
Bagtæppet er selvsagt Hernings historie og den tilfældighed, der ofte har
præget indsatsen for at værne om det, der i øvrigt måtte betegnes som
bevaringsværdigt. I den forbindelse vises en række eksempler på bygninger,
som er bevaret og måske endda med stor omhu. Samtidig vises eksempler på
bygninger, der ikke kan ses mere, fordi bulldozerne har taget dem.
Ikke alt, der er gammelt, er nødvendigvis bevaringsværdigt, ifølge
lokalhistorikeren, men han vil heller ikke skrive under på, at alt, der er
nyt, er udtryk for udvikling og fremskridt.
Kurt H. Jørgensen er kendt for sin ugentlige lokalhistoriske rubrik i
Herning Folkeblad, Glimt fra gamle dage, og har desuden udgivet flere bøger
om Herning.
Sted: Herning Friskole, H.C. Ørsteds Vej 68.
Entre: gratis for medlemmer, 50 kr. for andre.