Skulptur i Birk

Historisk Forening inviterer til byvandring i Birk

Onsdag 19. august 2015 kl. 18.30

Birk for fået Byplanprisen, og Birk er den kreative bydel i Herning. Her forenes kultur, uddannelse og erhverv som ingen andre steder i landet.

Hertil flyttede tekstilfabrikanterne for at få albuerum, og Damgaard-brødrene oprettede en højskole. Her findes den første fredede industribygning i Vestjylland og Danmarks største udendørs kunstværker.

De Geometriske Haver, Skulpturparken og arkitektur af blandt andre C.F. Møller, Henning Larsen, Steven Holl og Jørn Utzon forener billedet af en bydel ud over det sædvanlige, som lokalhistoriker og kulturskribent Kurt H. Jørgensen vil guide rundt i.

Mødested: parkeringspladsen ved Angligården.