SPORTSHISTORIE FRA 1970’ERNE OG 80’ERNE

Mød fire Herningensere med sport i blodet

Til alle tider har sport været en del af historien, og i Danmark har vi en rig sportskultur bl.a. takket være vores mange sportsforeninger. Alene i Herning Kommune er der mere end 26.000 medlemmer af en sportsforening, hvor bredden er stor, men hvor enkelt personer også kan fortælle om store nationale og internationale præstationer ind for forskellige sportsgrene.

Historisk Forening har samlet tre ”gamle” Herning sportsfolk, som på hver sin måde og på hvert sit felt, har betydet meget for sporten i Herning op gennem 1970’erne og -80’erne. Verner Blaudzun i Herning Cykelklub, Helge Sander i Herning Fremad og Liselotte Gøttsche Damgaard i Herning Badmintonklub.

Sportskommentator Jimmy Bøjgaard, som har sine sportslige rødder i Herning Tennisklub, vil interviewe de tre ”gamle” sportsfolk og lokke historierne frem. I baggrunden vil der blive vist fotos fra deres private albums.

Hør blandt andet historien om Verner Blaudzuns vej til DM, VM og en OL-medalje og om en hollandsk rockstjerne der har taget hans navn. Helge Sander vil bl.a. fortælle om, hvordan han var med til at starte proffesionel fodbold i Danmark og fik Bobby Moore til Herning Fremad. Fra Liselotte Gøttsche Damgaard kan vi bl.a. høre om hendes vej til DM, NM og EM, og hvordan det var på den tid at spille VM landskamp i Calgary, Canada og Thomas Cup i Kuala Lumpur, Malaysia. Hun kan også en historie om, hvordan Mette Mode kom til at levere tøj til hele landsholdet.

Foredraget er arrangeret af Historisk Forening i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforening for Museum Midtjylland og alle er velkomne.

Tilmelding er nødvendig og skal ske via Museum Midtjyllands hjemmeside.

Pris: Kr. 50 for medlemmer af Historisk Forening eller Museumsforeningen – øvrige kr. 100.

Betaling sker på dagen.

Læs mere om udstillingen We are the Champions på Museum Midtjyllands hjemmeside.

Dato

25. sep 2024

Tid

19:00 - 22:00

Sted

Huset No 7
Nørregade 7, Herning

Arrangeret af

Historisk Forening for Herning Kommune

Medarrangør

Museum Midtjylland
Website
https://museummidtjylland.dk/kalender/
Museumsforeningen for Museum Midtjylland