Herning-bogen 2023 er nu på vej ud til Historisk Forenings medlemmer.

Årets Herning-bog beretter om livet og steder rundt om Herning og har fået titlen: ”I periferien af Herning by”

Brændgård og Holing, Gullestrup, Lund Huse, Lund og Lind samt Snejbjerg er navne på steder, som vi kender i dag. Dette års bog bringer erindringer/fortællinger fra disse steder. Nogle går meget langt tilbage i tiden, mens andre omhandler den tid, som ligger lidt tættere på nutiden. Årets forfattere har valgt forskellige udgangspunkter for deres artikler om disse steder, hvilket er blevet til fem spændende artikler krydret med mange fotos fra ”Danmark set fra luften” og Lokalhistorisk Arkiv, Herning samt flere private fotos.

Herning-bogen 2023 kan købes for kr. 250 ved henvendelse til bogsalg@historiskforening.dk

Ønske om medlemskab af Historisk Forening, hvor bogen medfølger til samme pris, kan sendes til kasserer@historiskforening.dk

Næste arrangement i Historisk Forening er om ”Den Gamle By og en slagterbutik fra Herning”, onsdag 17. januar 2024 – se yderligere information under Arrangementer 2024.